Kære medlemmer

Som I måske har hørt fra nyhederne, har Vordingborg kommune pga. af det høje smittetryk opfordret samtlige foreninger til gå på tidlig juleferie.

Det aktuelle incidenstal i Vordingborg er på over 300 og kommunens opfordring er et forsøg på at mindske smitten.

Klubbens bestyrelse og trænere har besluttet at bakke op om kommunens opfordring og på den måde bidrage til at færrest mulige bliver syge. Det betyder desværre, at al træning er aflyst frem til nytår.

Vi håber, at vi med aflysningen bidrager til et faldende smittetryk, så vi efter nytår kan genoptage al træning og så vi igen kan svede og grine sammen.

Samtidig opfordre vi alle til, at holde formen ved lige og poste billeder fra løbeturen, mavebøjningerne i sengen og englehoppene i haven på vores anden Facebook side: Vordingborg taekwondo fri snak.

God jul alle sammen. Pas godt på jer selv og på hinanden. Det er det taekwondo går ud på!

Bedste hilsner
Brian