Mon graduering i Taekwondo klubben

Mandag d. 23 marts afholdte Taekwondo klubben mon graduering på Panteren. Mon graduering er bælte prøve for klubbens børn under 11år. Efter en god opvarmning, startede en seriøs graduering. Eleverne blev stillet op på rækker og så gav træneren korte kommandoer samt viste teknikkerne, så var det ellers bare at følge med når der blev talt. Efter eleverne havde vist hvad de havde lært i den sidste periode, og en dog snak om hvornår Taekwondo må anvendes, bestod eleverne flot deres graduering. Til de nysgerrige, må Taekwondo kun anvendes i klubben, ved selvforsvar løber vi vores vej, så vi ikke skader dem der angriber os.

På billedet ses fra venstre: Matthias Slot 9 Mon, Anders Nerup Jensen 10 Mon, Isabella Nerup Jensen 9 Mon, Thilde Andersen 9 Mon, Simon Hansen 9 Mon, Thea Lindgreen 5 Mon.
Bagerst, Formand og Cheftræner Brian Jørgensen.