Hej venner
Foråret nærmer sig ☀️☀️ og udendørsidræt er igen tilladt.
Vi går en lysere tid i møde‼️

Vejret kan jo stadig være en udfordring og derfor glæder vi os til, at det bliver varmere og til, at vi kan træne helt, som vi plejer.

Men vi skal udnytte, at vi igen må og kan træne sammen 🥋👊🏻🎉

Derfor starter vi foreløbigt stille og roligt op i marts med noget fælles taekwondo-løb i et tempo, hvor alle kan være med.

Efter hver kilometer stopper vi op og laver forskellige øvelser og taegeuks. Turene afsluttes selvfølgelig med en god udstrækning.

Første træning bliver på onsdag d. 3. marts kl. 18.30.

Vi slår en begivenhed op på Vordingborg Taekwondo Fri Snak, hvor man kan finde mere info og tilmelde sig. (Så hvis du ikke allerede er med i den fb gruppe, så meld dig ind nu)

Vi glæder os til at se jer igen 🤗

Mvh trænergruppen 🇩🇰👊🏻🇰🇷

Forbundslicens 2021
Hej Alle
Har I ikke overført 250kr for forbundslicens for 2021, så bedes I gøre det snarest muligt.
Pengene skal overføres til klubbens konto med teksten Navn + Licens.
De bedste hilsner
Brian

📣 Kære medlemmer og venner af Vordingborg Taekwondo

Først og fremmest tak for endnu et fantastisk, men også et meget specielt år. Et år, som har kastet guld og sølv medaljer af sig ved Tommerup Teknik Cup, medaljer til vores seje Kids hold og et år som har givet os mange nye farver på bælterne, bl.a. en ny sortbælte.

Træningen har stået i Coronaens navn og det har begrænset os. Men det har været fedt at se jeres energi selv, når vi skulle træne ude. Vi håber, at vi meget snart kan træne normalt igen.

Tak til jer alle for at gøre vores træning både sjov og god på trods. Tak til trænere og gæstetrænere for jeres fleksibilitet og store indsats. Tak til alle forældre, der træner med og som kører og bringer og tak til kassernen og kommunen for de gode træningsfaciliteter.
I er alle med til at gøre vores klub til et godt sted at være!!

Vi glæder os til at se - og give den gas med jer alle til næste år.

I, medlemmer, forældre og venner til Vordingborg Taekwondo Klub, ønskes alle en fantastisk jul og et lykkebringende nytår🎄🎄🎉

På bestyrelsens vegne/
Bedste julehilsener fra Brian og Anders 🇩🇰👊🇰🇷

Kære medlemmer

Som I måske har hørt fra nyhederne, har Vordingborg kommune pga. af det høje smittetryk opfordret samtlige foreninger til gå på tidlig juleferie.

Det aktuelle incidenstal i Vordingborg er på over 300 og kommunens opfordring er et forsøg på at mindske smitten.

Klubbens bestyrelse og trænere har besluttet at bakke op om kommunens opfordring og på den måde bidrage til at færrest mulige bliver syge. Det betyder desværre, at al træning er aflyst frem til nytår.

Vi håber, at vi med aflysningen bidrager til et faldende smittetryk, så vi efter nytår kan genoptage al træning og så vi igen kan svede og grine sammen.

Samtidig opfordre vi alle til, at holde formen ved lige og poste billeder fra løbeturen, mavebøjningerne i sengen og englehoppene i haven på vores anden Facebook side: Vordingborg taekwondo fri snak.

God jul alle sammen. Pas godt på jer selv og på hinanden. Det er det taekwondo går ud på!

Bedste hilsner
Brian